Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mikroer i Gadstrup Gruppe (6år-1.kl)
    • Minier i Gadstrup Gruppe (2-3.kl)
    • Juniorer i Gadstrup Gruppe (4-5.kl)
    • Trop i Gadstrup Gruppe (fra 6.kl)
    • Klan i Gadstrup Gruppe (fra 17 år)
  • Kalender
    • Arrangementskalender
    • Mikromøder
    • Minimøder
    • Juniormøder
    • Tropmøder
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Lederne
    • DDS Privatlivspolitik
    • Gadstrupspejdernes persondatapolitik
  • Links
    • Facebook
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 21. jul 2019 09:45

Kanosommerlejr for Troppen

Så er vi på plads med de fleste detaljer omkring årets fantastiske sommerlejr for troppen.


Vi mødes på Gadstrup Station søndag d. 21. juli kl. 09:45. Herfra går turen 250 km med tog og bus til Nöttja i Sverige.


Sikkerheden prioriterer vi højt og overholder korpsets regler for sø-sikkerhed. Derfor er alle spejdere iført svømmevest/redningsvest når vi er på vandet. Vi forventer at alle spejdere kan svømme. Derudover bruger vi søndag eftermiddag/mandag formiddag med at øve sikkerhed, redning samt en generel fornuftig tilgang til den svenske natur.


Mandag starter selve kanoturen på Lagan. Vi kommer til at padle et sted mellem 15 og 23 km. om dagen. Efter 5 dage på Lagan er vi fremme ved Flammabadet nær Laholm. Herfra går det retur med bus og tog. Vi forventer at være hjemme ved Gadstrup Station igen fredag eftermiddag kl. 17:10. 


Spejderne padler to og to i kanoerne. Madlavningen står spejderne for – så hver kano har et Trangia stormkøkken med, hvorpå maden tilberedes.


Overnatningen kommer til at foregå i hængekøjer (vi medbringer hængekøjer med myggenet) eller i bivuak (måske telt).


Selve turen løber op i 14-1500 kr. pr. spejder, men da gruppen giver os et pænt tilskud, er det lykkedes for os at få deltagerbetalingen ned på 800,- kr. pr. spejder.

 

Spejderne skal medbringe:

Sovepose/liggeunderlag

Skiftetøj

Badetøj og håndklæde

Spisegrej og viskestykke

Toiletgrej (husk solcreme og myggebalsam) samt 1 toiletrulle

Gyldigt pas (i Zip-Lock pose)

5 marsbar/muslibar – en til hver sejldag

Regntøj

Alt pakkes i poser, så det har bedst mulig chance for at holde sig tørt (vandtætte tasker og drybags er fordelagtige, men husk at spejderne skal kunne bære deres bagage et par kilometer).

 

Husk at der også skal være plads til en del af fællesudstyret i bagagen.

 

Vi deltager 3 voksne på turen, alle med stor kanoerfaring.


Spejderhilsen fra

Mette, Morten (hjælpeleder, Mettes mand) og Jens


Praktisk information

Startdato
21. jul 2019 09:45
Slutdato
26. jul 2019 17:10
Enheder
Trop i Gadstrup Gruppe
Tilmelding starter
25. apr 2019 09:32
Tilmelding lukker
28. maj 2019 23:00
Pris
800,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Gadstrup Gruppe
Svanevej 20
4621 Gadstrup
Danmark

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo